Akupunktur - klassisk og moderne

Traditionel Chinese Medicin, Moderne Akupunktur, Acunova,

Master Tung Acupuncture, Auriculo terapi, Auriculo Medicin, Posturologi, Traumatologi, Occilations Akupunktur, WHO scalp Akupunktur, Jin3Needle, Ghost points, Organuret ...


Akupunkturens mange veje og kombinationer giver en helt særlig fortolkning af kroppens og sindets sprog

Skjold Akupunktur  -  Boulevarden 13  -  8300 Odder  -  info@skjoldakupunktur.dk 

+45 30 20 14 13

Akupunktur

- fra klassisk kinesisk til moderne tider

AKUPUNKTURENS DYBE RØDDER

 

Vi mennesker har altid søgt efter lindring, balance og dermed også øget livskvalitet og velvære.

 

Historisk set kan akupunktur dokumenteres som det ældste medicinske system, med arkæologiske fund der går så langt tilbage i tiden som 5000 år - på det tidspunkt var vi i norden igang med den nordiske bronzealder. Dette ældgamle medicinske system med rod i fortiden, har igennem tiderne gennemgået konstant udvikling og er nu i vores tid stadig en populær behandlingsform og fortsat i udvikling.

 

Særligt igennem de sidste 100 år, er der fundet adskillige nye akupunktur systemer og teknikker. De systemer jeg anvender i klinikken er Traditionel Kinesisk Akupunktur, Master Tung Akupunktur, Scalp Akupunktur, Moderne Akupunktur, Battlefield Acupuncture, Jin3Needle Acupuncture, Auriculo terapi og medicin (advanceret øreakupunktur) og Posturologi.

 

På forskellig vis arbejder alle systemerne med at skabe balance i krop og sind, nogle udfra nervesystemet og hjernens struktur, andre udfra meridianers energi (Qi) og flow. Oftest anvender jeg flere systemer under samme behandling, dette giver større effekt, vækker kroppens immunforsvar og øger Qi- og blodgennemstrømningen. Jeg anvender hovedsageligt punkter der er placeret på hænder, arme, fødder, ben, på hovedet og i ørerne.

 

Formålet med akupunkturbehandling er altid, at skabe balance i krop og sind - skubbe kroppen i den rigtige retning til selvhelbredelse. Er ubalancen rettet op giver det lindring og dermed også livskvalitet og du kan selv forlænge effekten af behandlingerne. 

 

Usund livsstil, stress, chok, traumer, smerter, sorg, vrede, angst eller virus og bakterier kan blokerer din Qi, din blodcirkulation og ilt-transporten i kroppen. Din fornemmeste opgave er at skabe gode vilkår for din krop, dit immunforsvar og dit sind. Du kan både forebygge ubalancer og forlænge virkningen af behandlingerne ved at passe på dig selv, spise god grøn varieret kost, nedsætte sukkerindtaget og motionere i 30. min om dagen. Det kan måles i dit blod hvis du blot går 30 min. dagligt, 5 dage om ugen.

 

Mange glemmer at passe på sig selv eller udsætter det til ferien og weekenderne. Din krop er dit ansvar - lyt til den inden den må skrige efter din opmærksomhed.  Med akupunktur får du hjælp til at passe på dig selv.

 

Har du lyst til at læse endnu mere omkring akupunktur, så kan du finde masser af boger og hjemmesider der beskriver akupunktur i dybden. Jeg har valgt at sætte fokus på forklaring af klinikken og behandlingerne på min hjemmeside og ufattelig mange dygtige mennesker har beskrevet akupunkturens verden i dybden - så brug google eller læs mere her om klassisk kinesisk akupunktur og medicin her.

 

Har du lyst til at blive inspireret til mere motion? 

Så kan jeg anbefale dig at se denne udsendelse på DR om "lægen der ikke ville udskrive medicin" her.

 

 

 

HVAD ER FORSKELLEN PÅ AKUPUNKTUR OG LÆGELIG MEDICIN?

HVORNÅR SKAL MAN VÆLGE AKUPUNKTUR?

 

Jeg vil gerne dele akupunktør John Boel junior´s synspunkt på dette emne. I et oplæg på acunova.dk skriver han følgende...

 

"En læge og en akupunktør har grundlæggende set det samme formål: at hjælpe mennesker, hvis kroppe er blevet syge eller skadede.

Ind imellem forsøger vi at gøre det på samme måde, men i de fleste tilfælde er det vi prøver at opnå med vores behandlinger helt og aldeles forskellig. En akupunktør prøver at reparere skader i, styrke dele af eller optimere funktioner i kroppen. Kemisk medicin forsøger i de fleste tilfælde at hæmme naturlige funktioner eller dræbe skadelige celler eller mikroorganismer.

Ved slidgigt vil en akupunktør prøve at få kroppen til at danne mere ledvæske, som har den funktion, at den smører leddene og giver næringstoffer til brusken så skaderne kan blive opbygget. Kemisk medicin til brug ved slidgigt virker ved at hæmme kroppens produktion af de stoffer, der sender smertesignaler gennem nerverne. Vi kan sammenligne det med en bil, hvor olielampen lyser pga mangel på olie. Akupunkturen vil søge at fylde olie på motoren. Kemisk medicin vil groft sagt klippe ledningen over til den røde advarselslampe.

Det betyder ikke, at kemisk medicin altid er dårligt og akupunktur altid er godt. Ved f.eks. lungebetændelse kan en akupunktør kun forsøge at forbedre immunforsvaret og et par andre mindre ting. Det er dog sjældent nok, til at helbrede lungebetændelsen. Kemisk medicin kan derimod dræbe bakterierne eller virussen, så patienten kommer sig.

Hvornår skal man så vælge akupunktur og hvornår skal man vælge kemisk medicin? Som patient har man to muligheder, man kan sætte sig grundigt ind i sin lidelse og derved vurdere om årsagen er noget "skidt", der skal dræbes. I det tilfælde er lægens kemiske medicin næsten altid bedst. Man kan også spørge lægen, om ens tilstand kan repareres med medicin. Hvis svaret er ja, kan man jo bare tage medicinen. Hvis svaret enten er nej eller at det vil tage lang tid, henvender man sig til en akupunktør.

I de tilfælde, hvor man forsøger at give kemisk dræbende eller hæmmende medicin til en kronisk lidelse, hvor årsagen ikke kan dræbes, ender man med at skulle tage kemisk medicin i måneder, år eller endda resten af livet. Det bliver desværre gjort alt alt for tit og har resulteret i, at bivirkninger fra medicin er den tredie største dødsårsag i Danmark"

 

John Boel Junior er en del af Master Akupunktør uddannelsen, én af mine lærermestre, og han driver til daglig Boels Akupunktur klinikker i Danmark. En fantastisk dygtig akupunktør med mere end 20 års erfaring.

 

John Boel Senior, som står for Master Akupunktør uddannelsen, modtog i år 2000 – som den eneste nogensinde – hæderstitlen Århundrets Akupunktør af“The Open International University for Complementary Medicine“ for sin forskning og opdagelsen af et nyt akupunktursystem.

 

Læs mere her.

Skjold Akupunktur  -  CVR:  37133434  -  Boulevarden 13, 8300 Odder  - tlf: +45 30 20 14 13